2011

BOHO DANCER ▶︎

Boho Dancer vandt KarriereKanonen i 2011 og består af Ida Wenøe, Símun Mohr og Asker Bjørk. Udover en rørende koncert på SPOT Festival har Boho Dancer prøvet kræfter med de større scener, blandt andet på Smukfest og Northside Festival. Bandakademiet har blandt andet sat Boho Dancer i kontakt med et managementbureau, der især skal hjælpe bandet med alt det praktiske som kontrakter og markedsføringsstrategier. 

◀︎ THE ECLECTIC MONIKER

De syv medlemmer i The Eclectic Moniker fik i første omgang coaching i sceneperformance, da de vandt KarriereKanonen i 2011. Derudover blev de sat i forbindelse med kompetente branchefolk, der kunne hjælpe det omfangsrige band med struktur og organisering, kontraktforhandlinger og netværk. Bandet har gennem de sidste par år slået deres navn fast på den danske musikscene med intense liveshows og hits som ’Easter Island’ og ’Going to Paris’.

 

◀︎ A FRIEND IN LONDON

Bandakademiet arbejdede med A Friend in London forud for deres deltagelse i Eurovision 2011. Målet var at klæde bandet bedst muligt på til showet og til et fremtidigt karriereophold i Canada. Forløbet fokuserede både på det musikalske og på alt det udenom musikken. Det bragte bandet i armene på producere og musikerne Henrik Marstal, Frederik Nordsø, branche-papa nr. 1 Mikael Højris, Canada musikekspert Jesper Qvist, PR-manden Søren Gaden, scenecoach Kristian Koch og sangcoach Lone Baltzer.