Kvinderne i Musikken
Ny undersøgelse peger på årsager til kønsubalancen i den danske musikbranche.
DR og Bandakademiet har interviewet 75 kvindelige, danske kunstnere og musikbranchefolk om deres oplevelser og erfaringer med sexisme og kønsforskelle igennem deres musikalske opvækst og karriere. Resultatet er samlet i rapporten ’Kvinderne i Musikken’, der offentliggøres i dag. Rapporten tegner et entydigt billede af strukturelle udfordringer i den danske musikbranche – og lægger flere lag til forklaringerne på, hvorfor der ikke er flere kvinder på den danske musikscene og i toppen af de danske hitlister.
Kønsubalancen i den danske musikbranche er velkendt og veldokumenteret. Tal viser, at andelen af kvinder i det danske musikliv bliver lavere og lavere for hvert skridt, der tages mod en professionel karriere. Pigerne er i overtal på landets musikskoler og kun 10 procent af den samlede udbetaling af rettighedsmidler fra Koda 2021 ender i kvindernes lommer.
Der er til gengæld langt mindre viden om, hvad årsagerne er til den markante kønsforskel i store dele af den danske musikbranche, og hvorfor kvinderne falder fra – eller bliver fravalgt – undervejs i deres musikalske opvækst og karriere.
En ny rapport som DR og Bandakademiet står bag afdækker gennem dybdegående interviews med 75 kunstnere, sangskrivere, producere og musikbranchepersoner, nogle af de bagvedliggende årsager til kønsubalancen i dansk musik. Rapporten tegner igennem interviewpersonernes beskrivelser og oplevelser et billede af vilkårene for kvinder i den danske musikbranche.
“Kan du tage et tykt, fedt panser på hver eneste dag på job – og trives med det – så skal du nok få en fed rejse i musikbranchen. For det kræver en særlig personlighed at overleve i branchen. Du skal kunne kæfte op og tage nogle slag – og trives med det. ”
“Undersøgelsen slår efter vores mening fast, at kønsubalancen i den danske musikbranche ikke skyldes kvindernes manglende ambitioner, lyst eller mod på en musikkarriere. Derimod tegner de 75 interviewpersoners oplevelser og erfaringer et entydigt billede af strukturelle udfordringer og peger dermed på en række årsager til, hvorfor kvinderne ikke når toppen af dansk musikliv i samme grad som deres mandlige kollegaer,” fortæller Marianne Fruergaard, leder af Bandakademiet i Roskilde.
Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i Kultur, Debat og Musik i DR supplerer: “Formålet med undersøgelsen er at få et mere fyldestgørende billede af, hvorfor kvinderne falder fra og hvilke konkrete udfordringer og barrierer, man som kvinde møder i jagten på en professionel musikkarriere. Rapporten kortlægger nogle udfordringer, vi godt vidste eksisterede, men vi kan også se, at der er endnu flere komplekse årsager, der kalder på større og mindre indsatser i alle dele af branchen.”
10 tematikker
De 75 interviewpersoner fortæller enslydende om mødet med kønsstereotype fordomme, oplevelsen af at skulle være dygtigere og kunne mere end deres mandlige kollegaer.
De beretter om snævre ’rammer’ for ’den kvindelige artist’ både hvad angår udseende, alder og råderum, og hvordan sammenligning med andre kvinder medvirker til, at de ikke rækker ud til samarbejde og netværk med kvindelige kollegaer. De beretter desuden om en seksualiseret og ekskluderende kultur med sprogbrug og retorik, der ofte er sexistisk og som miskrediterer kvinderne. Flertallet af de adspurgte kvinder har haft oplevelser med fysisk og verbal chikane og grænseoverskridende adfærd.
“Manageren udtrykte stor bekymring for, at vi var i den fødedygtige alder. Hvis vi fik børn, mente personen, at alt arbejde ville være spildt, og at det var at løbe en risiko at skrive kontrakt med kvinder i vores alder. Jeg brugte 45 minutter af det møde på at forsikre ham om, at jeg ikke skulle have børn anytime soon. Jeg gik så langt som at sige, at jeg brugte spiral.”
Fælles løsninger på tværs af branchen
De 75 interviewpersoner giver i rapporten en række konkrete anbefalinger til hvilke skridt, der kunne tages på vejen mod en bedre ligestilling og kønsbalance i den danske musikbranche: Det skal starte tidligt i musiklokaler i folkeskole, musikskole mv., musikkens gatekeepers har et kæmpeansvar for repræsentation- både i egne organisationer og i at formidle et mangfoldigt udbud af kvindelige artister.
Medierne skal ligeledes tage ansvar for, hvordan de formidler og præsenterer, der skal kigges på den generelle kultur i musikbranchens virksomheder, og så skal netværk og samarbejde mellem kvinder stimuleres ligesom der skal være flere ’steder’ hvor kvindelige kunstnere og sangskrivere kan gå hen og udvikle talent og karriere.
“Der skal være opmærksomhed på kønsforskelle fra starten af musiklivet. Mere anerkendelse og opmuntring til pigerne til at tage andre roller i musiklokalet.”
Med andre ord kræver en ændring af tingenes tilstand et samarbejde mellem og på tværs af alle aktører i musikbranchen og i det danske musikliv. Og det er alles ansvar:
DR og Bandakademiets rapport er et led i DR’s projekt ’Kvinder i musikken’, der har som mål at skabe en bedre kvindelig repræsentation i DR’s musikindhold. Desuden samarbejder DR og Bandakademiet på baggrund af rapporten om udviklingen af et talent- og karriereudviklingsprogram for kvindelige musikere.
“Der er brug for mere fokus på det udviklende arbejde, der ligger forinden en pladekontrakt eller en udgivelse. Mange kvindelige artister indfrier ikke deres fulde potentiale, fordi de ikke får den rigtige hjælp, den rigtige sparring eller det rigtige skub. Enten får de aldrig en kontrakt, eller også får de en kontrakt, hvor de skal udgive musik lige nu og her, før de egentlig er klar.”
“Musikbranchen har en speciel festkultur. Der skal udarbejdes strammere kodeks for balancen mellem det sociale og det professionelle. Der skal defineres mere klare grænser.”
Rapporten præsenteres blandt andet på et musiktopmøde i samarbejde med SpilDansk 25. marts 2022 i DR Koncerthuset.